Kategori: Sorø, Kunst og kultur

Sorø oplysningen

Biskop Absalon (og hans berømte historieskriver Saxo), Ludvig Holberg og B S Ingemann er de berømtheder, vi er stolte af i Sorø.


Information 13. april, 2000

 

Biskop Absalon (og hans berømte historieskriver Saxo), Ludvig Holberg og B S Ingemann er de berømtheder, vi er stolte af i Sorø. Hvide-slægten kendteste medlem Absalon grundlagde cistercienserklostret i 1162. Ludvig Holberg var som testamentator og iværksætter afgørende, da Sorø Ridderlige Akademi grundlagdes for 2. gang 1747. Første gang var 1623. B S Ingemann blev lærer på Akademiet, da det igangsattes for 3. og sidste gang i 1822.

 

Da jeg ikke blot er Sorø-borger, men også sociolog, har det undret mig, at der ikke har været mere opmærksomhed omkring Sorø oplysningen. Sorø oplysningen er en betegnelse, der bruges i f. eks. Politikens Dansk Litteraturhistorie. “Oplysningen” går på 1700-tallets oplysningsfilosoffer, oftest de franske. Men vi har i Danmark haft Sorø oplysningen. Det var nogle professorer på Sorø Akademi i dettes 2. periode. De mest spændende var ansat i perioden 1747-77: Jens Kraft, Jens Schelderup Sneedorff, Andreas Schytte og J B Basedow. Også Ove Guldberg bør nævnes, fordi han senere blev statsminister.

 

Kraft og Sneedorff var de betydeligste af Sorø oplyserne. Jens Krafts antropologi, der tryktes i Sorø 1760, er nyudgivet af Ole Højris 1998. Etnologerne Kaj Birket-Smith og Johannes Nicolaisen hævder begge, at det var den første etnologi (eller antropologi) ikke blot i Danmark, men overhovedet. Bogen er inspireret af Rousseau. Kraft må flere gange beherske sig for ikke at foretrække de “vilde”, dvs indianerne og eskimoerne, frem for sin samtid. Han ønskede, at man i samtiden kunne kombinere fornuften med de “vildes” større naturlighed og sanselighed. Ellers var Krafts hovedområde matematik og fysik. Filosoffen C H Koch kalder Kraft for den første systematiske filosof i Danmark. Hans filosofi var en udformning af den førende tyske oplysningsfilosof Christian Wolff.

 

Sneedorf er blevet kaldt den første egentlige statsteoretiker i Danmark (Gyldendals Dansk litteraturhistorie). Han formidlede den store franske oplysningsfilosof Montesquieu, som også var inspirationen for Schytte, der afløste Sneedorff 1761. Sneedorff startede umiddelbart efter sin afgang fra Akademiet 1761 det vigtige tidsskrift Den patriotiske Tilskuer, der blev trykt i Sorø. Han var i sin Sorø-tid en af initiativtagerne til Selskabet til de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse 1759, der sigtede på skønlitteratur og dannelse. Basedow, der kaldtes den tyske Rousseau, fik stor indflydelse på pædagogikken.

 

Når Akademiet genoprettedes i 1747, skyldtes det behovet for kvalificerede embedsmænd. Tiden krævede en uddannelse i samfundsvidenskab og forvaltning, som det viste sig svært at få indpasset på Københavns universitet, der dels var teologisk orienteret, dels var præget af det gamle lærdomsideal med latin som basis, mens tiden krævede et nyt lærdomsideal, hvor man skrev på dansk og tog æstetiske hensyn. Her kom Sorø ind i billedet.

 

Teologi blev skubbet i baggrunden, og de fremtrædende fag blev filosofi, jura (med natur- og folkeret), statskundskab, historie, matematik og fysik. Der undervistes også i de gamle adelige exercitier, f. eks. dans og fægtning. Men kernen var de nyere fag, som en moderne statsmand behøvede.

 

Betydningen af Sorø oplysningen må ses i samspillet med A P Bernstorff og brødrene Reventlow. Brødrene Reventlow gik på Sorø Akademi 1764-67, hvor de undervistes af Schytte i statsvidenskabelig teori, der byggede på paternalistisk ansvarsfølelse, statsborgerskab og hensynet til det fælles bedste. Der lagdes vægt på betydningen af skolesystemet og befolkningens oplysningsniveau. Rousseau havde stor betydning, især via Basedow, der 1774 skabte et filantropisk institut i Dessau. De tyske filantroper, der var afgørende i miljøet omkring Bernstorff og Reventlowerne, var pædagoger, der lagde vægt på naturkundskab, geografi og praktiske fag. På Brahetrolleborg skabte Ludvig Reventlow et filantropisk institut i 1783. Han mente, at landboreformer og undervisningsreformer hang uløseligt sammen. Landboreformerne 1788 og skolereformen 1814 byggede på oplysningsfilosofiske ideer, som Sorø oplysningen stod for.

 

Nævnes må også Guldbergs reformer, der understregede modersmålets betydning. Forordningen af 1775 giver det danske sprog selvstændig betydning i latinskolerne. “Med reformen af 1775 sejrede, uventet hurtigt, Holberg og hans Akademi.” (Politikens Dansk litteraturhistorie).

 

Til slut en gammel og en ny vurdering af Sorø oplysningen. Filosoffen Harald Høffding siger i bogen Danske Filosoffer fra 1909 i en omtale af Sneedorff , at det nyoprettede akademi “i sin korte blomstringstid blev vuggen for dansk videnskabelig litteratur.” Filosoffen C H Koch skriver i Filosofiske studier 1978: “og Krafts indsats er en del af baggrunden for en samtidigs fremhævelse af Sorøe Akademi som det sted i Danmark, hvorfra de ypperligste skrifter i adskillige videnskaber kommer, der klart overgår, hvad universitetet frembringer.”