Kategori: Kunst og kultur

Hullet i engelsk musik 1750-1900

Mellem Händel og Elgar var der et mærkværdigt hul i engelsk musik.


2013

 

Hullet i engelsk musik 1750-1900.

 

Mellem Händel og Elgar var der et mærkværdigt hul i engelsk musik. England havde før 1750 adskillige geniale komponister. John Dowland, Thomas Morley, William Byrd, Henry Purcell og Händel. Efter 1900 var der også store komponister. Edward Elgar, Gustav Holst, Vaughan Williams, Benjamin Britten. Men i perioden 1750-1900 havde England ikke en eneste genial komponist. Jeg opstiller her en kronologisk liste over de bedste:

 

De glemte komponister.

Johann Christian Bach (1735-82).

Den ene af  Bachs komponistsønner. Arbejdede i London 1662-82 og kaldes derfor London-Bach. Var en fin komponist, der påvirkede selveste Mozart. Charmerende og smukke symfonier og koncerter.

 

Samuel Wesley (1766-1837).

Samuels farbror var metodismens grundlægger, John Wesley. Der var mange begavede komponister i slægten. Flere af dem lavede gode religiøse sange, især Charles Wesley senior. Samuel lavede 5 symfonier, påvirket af London-Bach. Og han introducerede Johann Sebastian Bach for englænderne. Han omtales ofte som Englands Mozart.

 

John Fields 1782-1837).

Var elev af Clementi. Kaldes den engelske Chopin. Lavede 20 nocturner for klaver- før Chopin.

 

Henry Bishop (1786-1855).

Lavede operaer og oratorier. Mest kendt for Home Sweet Home (fra operaen Clari, the Maid of Milan 1823).

 

Michael Balfe (1808-70).

Operetten The Bohemian Girl 1843 blev uhyre populær.

 

George MacFarren (1813-87).

Kaldes den engelske Beethoven. Dog ligner han snarere Mendelssohn. Operaer og oratorier.

 

William Sterndale Bennett (1816-75).

Ven med Mendelssohn og Schumann. Klaverkoncerter, en symfoni, kantater.

 

Arthur Sullivan (1842-1900).

Mest kendt for operetterne HMS Pinafore 1878 og Mikadoen 1885. Hans operetter har tekst af 

WS Gilbert (Gilbert & Sullivan). Operaen Ivanhoe, en symfoni og et oratorium.

 

Alexander Mackenzie (1847-1935).

Operaer og oratorier.

 

Hubert Parry (1848-1918).

Elev af Bennett og Macfarren.

Operaer, symfonier og oratorier. Oratoriet Job 1892 er god musik. Mest kendt for hymnen Jerusalem til tekst af William Blake 1916. De fleste kender den fra The Last Proms koncerterne i Royal Albert Hall, hvor kor, orkester og et begejstret publikum deltager i fremførelsen med sang, piften og balloner.

 

Frederic Cowen (1852-1935).

En operette, en symfoni, oratorier.

 

Charles Stanford 1852-1924.

7 symfonier, operaer, oratorier. Symfoni nr 4 (1889) er en god Mendelssohn-inspireret symfoni, lys og smukt formet. Han var lærer for Holst og Vaughan Williams. Han var satte musik til de victorianske digtere (Tennyson, Browning, Swinburne). Flere af hans værker er tilegnet store victorianske malere.

 

Det øvrige Europas store komponister.

Til sammenligning nævner jeg nogle europæiske komponister fra samme periode. Wienerklassik og romantik har været afgørende for de europæiske landes musikliv og har domineret koncert- og operarepertoiret op til nutiden. Tyskland/Østrig havde 1750-1800 de wienerklassiske genier Mozart, Haydn, Beethoven. I 1800-tallets romantik blomstrede europæisk musik med Schubert, Schumann, Mendelssohn, Chopin, Berlioz, Brahms, Tjajkovsky, Wagner, Verdi. England havde ingen komponist på det niveau. Selv det lille Danmark havde- landets størrelse taget i betragtning- større komponister end England: Weyse, Kuhlau, JPE Hartmann, Niels W Gade, Peter Heise, Lange-Müller.

 

Periodens litteratur og malerkunst.

I engelsk litteratur var der ikke lavvande: Blake, Coleridge, Wordsworth, Walter Scott, Jane Austen, Byron, Shelley, Keats, Tennyson, Carlyle, Robert Browning, Dickens, Thackerey, George Eliot.

 

Malerkunsten havde også mange store navne: Thomas Gainsborough, J Reynolds, Hogarth, John Constable, William Turner, Mac Neill Whistler, prærafaelitterne (Dante Gabriel Rossetti, John Everett Millais, Edward Burne-Jones), Aubrey Beardsley, John Singer Sargent (am.-eng.).

 

Victorianske komponister.

Flere af de glemte komponister kunne betegnes som ”victorianske”: MacFarren, Sterndale Bennett, Mackenzie, Hubert Parry, Cowen og Charles Stanford. Disse komponister gjorde sig først og fremmest gældende med oratorier, altså religiøs musik. Parry og Stanford er klart de bedste. Stanfords smukke musik videreføres af Frank Bridge, Benjamin Brittens lærer! Der går en linje af musikalsk skønhed fra Mendelsohn over Stanford til Frank Bridge.

 

Mendelssohn som bindeled.

Den store tyske komponist Felix Mendelssohn genopdagede i 1820-erne Johann Sebastian Bach, som havde været glemt i 70 år. Mendelssohn begyndte selv at lave musik a la Bach og komponerede flere oratorier. De engelske victorianske komponister er elever af Mendelssohn. Dels var flere af dem stærkt inspireret af Mendelssohns musik. Dels begyndte de at genoptage oratorieformen, som havde været udbredt før 1750, dvs i barokken.

 

Ingen af periodens engelske symfonier, klaverkoncerter eller operaer har holdt sig på repertoiret-

undtagen London-Bach! Ellers er kun to af periodens værker stadig levende. Operette-komponisten Arthur Sullivans Pinafore 1878. Og Hubert Parrys Jerusalem 1916. Resultatet af periodens 150 års engelsk musikhistorie beløber sig til London-Bach, en vellykket operette og en smuk korhymne.