Kategori: Sorø, Kunst og kultur

Abraham Wuchters, den ukendte Sorø-maler

Abraham Wuchters var tegnelærer på Sorø Akademi i 1600-tallet.


Jul i Sorø 2013

 

Abraham Wuchters var tegnelærer på Sorø Akademi i 1600-tallet. Han boede og havde ejendom i Sorø. Han har malet altertavlerne i Sorø klosterkirke, hvor han sandsynligvis blev begravet. Han er den eneste, der både kan kaldes Sorø-maler og sin tids førende kunstner i Danmark.

 

Wuchters i Sorø.

Abraham Wuchters er født 1609 i Antwerpen. Christian IV fik 1638 den unge nederlænder til Danmark. Året efter overtog Wuchters stillingen som tegnelærer på Sorø Akademi, hvor han afløste Akademiets første tegnelærer, Reinholt Timm. Stillingen som tegnelærer på Sorø Akademi var den måske bedste stilling for en kunstner i datidens Danmark. Lønnen var 400 kurantdaler eller 333 rigsdaler årligt + fribolig. Huset lå i Storegade, hvor Victoria Bio ligger i dag. Senere købte Wuchters huset og fik tilladelse til at foretage tilbygninger.

 

1656 fuldførte Wuchters altertavlen i Sorø Klosterkirke, der var bestilt af Akademiets hofmester, Jørgen Rosenkrantz, hvis børn var modeller for englene på den øverste del af altertavlen, der forestiller Kristus i vinpersen. Den nederste del forestiller Den hellige nadver. Ifølge et gammelt sagn ville Wuchters oprindelig bruge Akademiets professorer som model for disciplene. Men da ingen af dem turde stå model til Judas, valgtes i stedet 12 mænd fra Haverup, og Andreas Skomager påtog sig rollen som Judas. Det gik ham derfor ilde. Kunsthistorikerne afslører imidlertid, at en af disciplene ikke er en håndværker fra Haverup, men selveste hofmester Jørgen Rosenkrantz.

 

Wuchters og hans kunstnerkolleger.

Tidens førende danske malere var Wuchters og Karel van Mander. Van Mander kom til Danmark 1630 og slog sig efter en udlandsrejse ned i København 1638/39. Det var på den tid, Wuchters ankom til Danmark og fik stilling i Sorø. Karel van Mander døde 1670, hvorefter Wuchters stod som Danmarks absolut førende maler. En tredje kunstner var den fremragende kobberstikker Albert Haelwegh, der lavede kobberstik for Wuchters og ofte havde Wuchters boende i sit hus i København. Gennem sine 3 ægteskaber kom Wuchters i familie med både Haelwegh og van Mander.

 

Wuchters som portrætmaler.

Wuchters var overvejende portrætmaler. Han malede de tre konger Christian IV, Frederik III og Christian V. Mens Karel van Mander også malede de to første, var Wuchters alene om Christian V, der kom til magten 1670. Wuchters malede også dronninger, især Sofie Amalie, Frederik IIIs dronning og Charlotte Amalie, Kristian Vs dronning.. Han gav desuden tegneundervisning til Charlotte Amalie. Wuchters malede endvidere en række adelige personer og fremtrædende borgerlige. Blandt disse kan nævnes Griffenfeld, biskop Hans Svane og Jørgen Rosenkrantz.

 

På grund af sine portrætopgaver opholdt Wuchters sig ofte i København eller andetsteds borte fra Sorø. Dog var der en sammenhæng mellem Sorø og portrætmalerierne. Mange af de portrætterede havde gået på Sorø Akademi og havde haft Wuchters som lærer. Flere af dem kom til Sorø og bestilte malerier. Under svenskekrigene 1658-60, hvor svenske soldater holdt Danmark besat, stod svenske officerer i kø for at blive malet på Sorø Akademi. Her malede Wuchters general Wrangel og kong Karl X Gustav. 1660-62 arbejdede Wuchters som portrætmaler i Sverige.  

 

Det er tankevækkende, at Wuchters kunne male i Sverige midt i et århundrede, hvor vi havde hele 3 krige med svenskerne, og hvor vi ved Roskildefreden 1658 mistede Skåne, Halland og Blekinge. Wuchters malede således begge de krigende konger, Frederik III og Karl X Gustav!

 

Efter opholdet i Sverige vendte Wuchters tilbage til Sorø. 1664 ophørte hans ansættelse som tegnelærer ved Akademiet. 1664-68 boede han overvejende hos Haelwegh i København. Senere boede han to andre steder i København, hvor han ejede flere huse. Men han solgte aldrig sit hus i Sorø. Han fik ikke engang flyttet sit gods fra Sorø til København.

 

Kunsthistorien genopdager Wuchters.

Mens Karel van Mander bevarede sit ry, blev Wuchters glemt i løbet af 1700-tallet. Med kunsthistoriens opståen i 1800-tallet ventede et stort forskningsarbejde. Man skulle finde ud af, hvilke billeder der var malet af henholdsvis Mander og Wuchters, hvilke der stadig eksisterede, og hvilke der var forsvundet. To gange blev samlinger med Wuchters-malerier udsat for ødelæggende brand. Slottet Sophie Amalienborg, der var Amalienborgs forgænger, brændte 1689. Ligeledes gik Wuchters-malerier tabt, da Frederiksborg slot brændte 1859.

 

Den første danske kunsthistoriker var N L Høyen, der er kendt som ideologen bag nationalromantikken og kaldes kunsthistoriens Grundtvig. Han udførte i 1830-erne et stort arbejde med at identificere Wuchters-malerier. Senere kunsthistorikere fortsatte arbejdet. I 1900-tallet først og fremmest Karl Madsen, Else Kai Sass, Povl Eller og Steffen Heiberg. Povl Eller skrev disputats om Karel van Mander og Wuchters. Steffen Heiberg har været museumsinspektør på Frederiksborgmuseet og er siden 2010 bosat i Sorø. Han har skrevet det nyeste Wuchters-portræt (Weilbachs kunstnerleksikon 2000).

 

Sorø-udstillingen 1936.

1936 afholdtes en epokegørende kunstudstilling i Sorø. Alle de udstillede var soranere, dvs tidligere elever og tegnelærere på Sorø Akademi. Der var hele 25 malerier af Wuchters. I alt udstilledes 29 kunstnere. Udstillingen hed Soransk kunst 1586-1936 og var en fejring af 350-året for Skolens oprettelse. Soransk Samfund var initiativtager, og de drivende kræfter var Karl Madsen, tidligere direktør for Statens Museum for kunst og direktøren for Ny Carlsbergfondet Viggo Thorlacius-Ussing. Udstillingens succes affødte ideen til Sorø Kunstmuseum, som åbnede 1943.

 

Kendt eller ukendt?

Selv om Wuchters-biografierne fortæller, at han er begravet i Sorø kirke, har ingen af os set hans grav. Et kunstnerleksikon bemærker, at Wuchters ”havde et gravsted i kirken.” Det antyder eksistensen af en aftale, som dog ikke er fundet. Derimod har Povl Eller dokumenteret ”en bevilling til at lade hans lig flytte til hans begravelsessted i Sorø kirke.”

 

Adskillige historikere har undersøgt gravminder i Sorø kirke. Men ingen af dem nævner Wuchters. Der står imidlertid mange ikke-identificerede kister i Sorø kirke. Det er sandsynligt, at Wuchters ligger i en af disse ikke-identificerede kister- eller i en forsvunden kiste.

 

Selv om vi ikke kan fremvise Wuchters’ kiste, er der meget andet, vi kan gøre for at øge kendskabet til kunstneren. Vi kan arrangere en ny Wuchters-udstilling i Sorø. Vi kan søge at få nogle Wuchters-malerier deponeret på Sorø Kunstmuseum. Vi kan prøve få Sorøs prominente Wuchters-kender Steffen Heiberg til at skrive en bog om den store Sorø-kunstner.